Downloadkurv
0 varer 0,00 DKK
Til kassen
Download Pixeline skolehjælp
Download Pixeline computerspil
Download Silke computerspil
Download Flunkerne børnespil
Download Magnus og Myggen
Gratis Spildemoer

Pædagogiske spil

Vores pædagogiske tilgang

Teamet bag Pixeline, Silke og Flunkerne har mere end 15 års erfaring med at producere leg og lær spil. 

Siden den første Pixeline-udgivelse har der altid været fokus på at inddrage både forældrene, børnene selv og andre relevante personer, når et nyt spil skulle udvikles. Før Pixeline 1 blev udviklet, blev et panel af pædagoger, forældre og musiklærere samlet. Man baserede selve spilformen på de erfaringer, som denne diskussion afledte. Det er stadig denne basis, spillet bygger på.

Vi inddrager stadig børn i testen af spillene og tager imod gode råd fra forældre og pædagoger, der henvender sig, både på opfordring og uopfordret. Netop det sidste er vi både stolte af og glade for. Vi føler, at vi med Pixeline har skabt et ægte dansk børnebrand – og at det er børnene og deres forældre, der har været med til at udvikle karakteren.

Barnet opmuntres altid til at prøve igen, hvis det går galt, og går det godt, bliver barnet rost og belønnet med sjove animationer og fiffige kommentarer.  I de nyere Pixeline er der indbygget graduering, hvilket betyder, at barnet kan vælge imellem 3 sværhedsgrader for hver enkelt opgave.  Det giver en høj grad af fleksibilitet, hvorved barnet får mulighed for at udfordre sig selv i takt med, at han/hun bliver fortrolig med indholdet af opgaverne. Pixeline-spillene kan således indgå i barnets leg gennem mange år.